Nedenfor følger nogle tips til, hvad du skal gøre, hvis der opstår et akut problem som f.eks. indbrud, sprængt vandrør i din lejlighed eller i kælderen, andre skader på VVS og sanitet og  hvis strømmen går.

Indbrud

Har du haft indbrud i din lejlighed, skal du gøre følgende:

  • Anmeld indbruddet til politiet.
  • Kontakt eventuelt bestyrelsen, hvis der skal udbedres skader på døre, vinduer eller lignende.
  • Anmeld indbruddet til dit eget forsikringsselskab, og anmeld ligeledes eventuelle skader på ejendommen til foreningens forsikring via bestyrelsen.

Sprængt vandrør i din lejlighed eller i ejendommens kælder

Hvis du opdager et sprængt vandrør i din lejlighed eller i ejendommens kælder, skal du gøre følgende:

  • Kontakt bestyrelsen på telefon 36 16 53 28 (døgnservice).
  • Anmeld evt. vandskader på de ting du har stående i din lejlighed eller i dit kælderrum til dit eget forsikringsselskab. (Indboforsikring)

Andre skader på VVS og sanitet.

Ved akutte skader på VVS og sanitet skal du gøre følgende:

  • Kontakt bestyrelsen på telefon 36 16 53 28 (døgnservice)
  • Anmeld evt. vandskader på de ting du har stående i din lejlighed eller i dit kælderrum til dit eget forsikringsselskab. (Indboforsikring)

Hvis strømmen går.

Hvis strømmen er gået i din lejlighed skal du gøre følgende:

  • Undersøg først om det kun er strømmen i din egen lejlighed der er gået.
  • Hvis det er strømmen i hele ejendommen der er gået - kontakt bestyrelsen på telefon 36 16 53 28 (døgnservice)

Hvis det kun er strømmen i din egen lejlighed der er gået skal du gøre følgende:

  • Slå alle gruppeafbrydere fra ved at vippe kontakterne ned.
  • Slå nu HFI/HPFI-afbryderen og derefter alle gruppeafbrydere til én efter én.
  • Når strømmen går igen, har du fundet gruppen med fejl.
  • Sluk alle stikkontakter og strømudtag i gruppen med fejl. Det bør stå på eltavlen, hvilke grupper der hører til boligens forskellige rum og funktioner.
  • Slå HFI/HPFI-afbryderen og den gruppe til, hvor du har sporet fejlen.
  • Tænd for alle stikkontakter og apparater, der er tilkoblet den pågældende gruppe, én efter én. Når strømmen går, har du identificeret fejlkilden.
  • Udskift den afbryder eller det apparat, der viser sig at være årsag til afbrydelsen.
  • Findes fejlen i selve elinstallationen, skal du få en elinstallatør til at løse problemet. (For egen regning)