Et godt indeklima er vigtigt

Indeklimaet er summen af en lang række forhold som fx luftens fugtighed og renhed samt faktorer som lyd, lys og temperatur. Et direkte resultat af dårligt indeklima kan være alt lige fra irritation af næse og hals, hoste, hovedpine og træthed til udvikling af egentlige sygdomme. 

Et dårligt indeklima er ofte en usynlig fjende, som kan påvirke både krop og sjæl. Desuden rammer et dårligt indeklima især mennesker, der i forvejen er modtagelige, og som let reagerer på påvirkningerne og i nogle tilfælde kan udvikle allergi og luftvejsproblemer. 

Heldigvis har vi selv stor indflydelse på, hvordan indeklimaet skal være. Vi kommer langt med gode vaner som fx at lufte ud, varme op og gøre rent.

Luft ud

Husk at lufte ud fem til ti minutter (gennemtræk) – to til tre gange hver dag året rundt – så udskiftes den forurenede eller fugtige indeluft med frisk luft. 

Ud over den daglige udluftning bør du lufte ud under og efter aktiviteter, der skaber fugt eller forurener indeluften, fx rengøring, madlavning og bad. 

Selv om der sker et lille varmetab ved at lufte ud i fyringssæsonen, vil omkostningerne ved et fugtigt og dårligt indeklima på langt sigt blive større. Derfor er der ingen vej uden om at lufte ud –  også om vinteren.

Sørg for ventilation

Du kan via emhætte eller udsugningsventiler sikre, at boligen konstant har luftudskiftning.

Der sker hele tiden et naturligt luftskifte i boligen − utætheder i vinduer og døre trækker luft ind. Men luftudskiftningen er naturligvis større i ældre, fritliggende huse end i nyere, tætte boliger samt i lav, tæt bebyggelse. 

Det er derfor vigtigt at sørge for tilstrækkelig ventilation.

Fugt, der ikke luftes ud, gør skade på bolig og inventar. 

En familie på fire kan tilføre indeklimaet op til 15 liter vand i døgnet blandt andet ved madlavning, bad mv. For at fjerne fugten skal halvdelen af  boligens indeluft udskiftes hver time. Hvis fugt fjernes direkte via emhætte og udsugning i badeværelse, kan mindre gøre det.

Sæt varme på

En rumtemperatur på 20-22˚ C er passende. Er temperaturen lavere, øges luftens relative fugtighed, og det indebærer en større risiko for fugtskader.

Det er vigtigt, at boligen er tilstrækkeligt opvarmet, så risikoen for fugtskader bliver minimeret.

Er temperaturen i boligen for lav, kan det betyde, at fugt sætter sig som kondens på de kolde flader. 

Er temperaturen i boligen for høj, kan det først og fremmest betyde en stor varmeregning, og om vinteren vil man ofte  opleve problemer med statisk elektricitet. 

Hvis du foretrækker at sove i et køligt rum, skal rummet som minimum varmes op om dagen, så fugten i rummet ikke gør skade. Temperaturen bør ikke komme under 16-18˚ C om natten.

Alle rum bør være opvarmede i vinterhalvåret. Selv i ubenyttede rum bør temperaturen være så høj, at der ikke er fugt, dug eller lignende på ruder mv.  – det kan nemlig føre til skader og skimmelsvampevækst. 

Termostatventiler regulerer selv varmen. Derfor vil radiatoren det ene øjeblik være kold og det næste varm. Lær din termostatventil at kende. 

Begræns fugtkilderne

Du skal altid sørge for ekstra udluftning ved madlavning, bad og ’våd’ rengøring. Luften og luftkvaliteten i din bolig afhænger af, hvordan du ’lever’ i den. 

Fugtindholdet i luften i din bolig er et udtryk for de påvirkninger, du og din familie tilfører ved madlavning, vask og badning, vanding af potteplanter – ja, selv transpirering og vejrtrækning tilfører fugt. 

Årstiden betyder dog også meget for, hvor meget fugt der er i luften indendørs. Om sommeren vil det som regel ikke være muligt at holde den relative luftfugtighed nede, da den relative luftfugtighed ude er forholdsvis høj. Om vinteren kan man derimod tilstræbe en relativ luftfugtighed på 30-45% RF  indendørs. 

Tegn på en fugtig bolig

• Mere end to cm dug (kondens) på indersiden af ruderne. Lidt dug nederst på ruden om morgenen behøver ikke at være et problem, men dug på ruden midt på dagen tyder på for megen fugt. 

• Dårlig, muggen og ’sommerhusagtig’ lugt i boligen, i tøjet mv. 

• Fugt eller mug ved vinduer, på badeværelse eller ydervægge (fx bag reoler, skabe og andre møbler, der er placeret for tæt op ad ydervægge – husk altid minimum 10 cm fra). 

• Fugtigt træværk, afskallet maling eller løst tapet bag gardiner og i hjørner. 

• Hygrometer, der viser en høj fugtighed – over 50% – gennem længere tid om vinteren.

Hvis boligen har ét eller flere af disse tegn, bør man finde årsagen og gøre noget ved det. Ellers kan problemerne vokse og ende med en ganske omfattende sanering af boligen. 

For at undgå fugt kan du blandt andet gøre følgende:

I køkken

• Læg låg på gryder, og skru ned.

• Tjek jævnligt, at fugtigt affald fra skraldespand og eventuelle utætheder i rørinstallationer under køkkenvasken ikke skader køkkenvask/-skab og giver grobund for skimmel. 

I badeværelse

• Skrab vand/fugt af vægge og gulv efter badet.

• Hvis muligt, åbn et vindue, spjæld eller lignende efter badet.

• Hold døren lukket til husets øvrige rum.

• Sørg for god opvarmning af badeværelset − også under udluftning

I soveværelse

• Opvarm soveværelset om dagen, og skru eventuelt ned om aftenen, hvis du foretrækker at sove i et køligt rum. 

• Luft ud morgen og aften.

• Sæt eventuelt et vindue på klem om natten (pas på med at nedkøle væggene for meget om vinteren). 

• Luft jævnligt sengetøjet.

Generelt for alle boligens rum

• Hvis der er dug på termoruder og energiruder, skal du lufte mere ud. 

• Placer ikke store møbler, fx reoler, sofaer mv., tæt op ad kolde ydervægge. 

• Undgå at hænge vådt tøj til tørre inde i boligen.

• Træk gardiner fra og persienner op, så stillestående luft ikke kondenserer indvendigt på vinduer.

Relativ luftfugtighed (RF)

Luft kan fx indeholde næsten fire gange mere fugt ved 20˚ C end ved 0˚ C. 

For at udtrykke, hvor meget fugt der er i luften, benyttes udtrykket Relativ Luftfugtighed (% RF). 

Relativ Luftfugtighed beskriver, hvor meget fugt der er i luften i forhold til, hvor meget der kunne være, hvis luften var mættet. 

Når der kommer dug på den indvendige side af en rude, er det et tegn på, at luften lige her er mættet med fugt, og at luften ikke kan indeholde så meget fugt som i resten af rummet. 

Der er følgende sammenhæng mellem temperatur og vanddampindhold i ’mættet’ vanddamp ved 100% RF.

Luftens temperatur Maks. vanddampindhold pr. m³ luft

10˚ C 9 g

20˚ C 17 g

30˚ C 30 g

Fugtigheden indendørs bør ikke overstige

45-50% RF om vinteren. 60-65% RF om sommeren (det kan dog være svært om sommeren, når luften udenfor er varm og fugtig). 

Husk at justere dit hygrometer. ’Pyntehygrometre’ og ’pyntetermometre’ er ikke pålidelige. 

Hold boligen ren

Det er ikke muligt at rengøre sig ud af alle allergiske problemer. Men rengøring er vigtig, fordi den kan nedsætte støvmængden og dermed antallet af fx husstøvmider. 

Grundig rengøring reducerer desuden vækstmulighederne for svampesporer markant. 

Nogle gode råd

• Luft ud med gennemtræk, mens der gøres rent, da det ikke kan undgås, at noget støv bliver hvirvlet op og hænger i luften. 

• Brug den brede side af støvsugerens gulvmundstykke langs paneler. 

• Støvsug reoler, persienner, lampeskærme og lignende med det lille mundstykke. 

• En hårdt opvredet klud i rent vand er god til at fjerne både støv og let snavs. 

• Anvend kun rengøringsmidler i vandet til gulvvask og fastgroet snavs. 

Skimmelsvamp i boligen

Skimmel ses som grønne, sorte, brune eller hvide plamager og har som regel en lodden overflade.  Kan også sidde skjult, fx under gulvet eller på loftet, og derved give anledning til, at boligen lugter muggent, jordslået eller ‘sommerhusagtigt’

Skimmelsvamp angriber hyppigst træ og træbaserede materialer, tapet, gipsplader, krydsfiner og spånplader. 

Skimmelsvamp kan kun leve og vokse på fugtige steder i boligen. Vandindholdet på konstruktionernes overflade skal over længere tid være udsat for mere end 70% RF. 

Skimmelsvamp er bittesmå svampe, som vokser i kolonier. Svampene er overalt i naturen. Når de formerer sig, frigiver de sporer i store mængder. 

­Sporerne findes i luften – og der er flest i sensommeren. Det er sporerne, som kan fremkalde allergi, når man indånder dem. Se mere om skimmelsvamp og allergi på www.astma-allergi.dk.

Hvis der er tale om mindre skimmelsvampeangreb, fx på vinduesrammer eller på fuger omkring badet, skal du rengøre med et svampedræbende middel, fx rodalon eller klorin. 

Bemærk, at klorholdige rengøringsmidler kan irritere følsomme luftveje!

Det kan du gøre for at undgå skimmelsvamp i din bolig

• Undersøg jævnligt din bolig for fugtskader og skimmel. 

• Sørg for regelmæssig udluftning af boligen.

• Rens, og tjek emhætte og andre udsugningsventiler regelmæssigt. 

• Rens afløb med faste intervaller.

• Sæt ikke møbler op ad kolde ydervægge.