Enkelte beboere kunne måske lade sig lokke til at tjene lidt ekstra lommepenge til sommerferien, ved at leje sin lejlighed ud i ferieperioden via eksempelvis Airbnb.

Jf. vores vedtægter, er det ikke tilladt at leje sin lejlighed eller værelser ud. Dette gælder uanset om der er tale om kort- eller længerevarende udlejninger.

Vi ønsker at vide hvem der kommer og går på vores ejendom, og mange vil føle sig utrygge ved nye og fremmede mennesker i opgangen eller på vores fællesarealer.

Hertil kommer hele problematikken omkring overholdelse af vores husorden, sortering af affald mv., hvor en lejer jo naturligvis ikke kan vide (og måske også er flintrende ligeglad med) hvordan vi agerer på vores ejendom.