Lige inden for døren i cykelkælderen ved nr. 14, er der opsat en vandhane med en 35 meter lang slange.

Vandhanen er udelukkende til brug for vask af cykler, skylning af hjul på barne- og klapvogne, hundepotevask, skylning af støvler, opfyldning af børnebadebassiner om sommeren og andre lignende småting.

Vandslangen ruller sig selv op i samme stil som en ledning på en støvsuger, hvilket gør det meget let at benytte vandslangen.

Husk! Alle var enige om på generalforsamlingen, at det er den enkelte bruger af vandslangen, som har pligten til at rydde pænt op efter sig selv, og spule evt. skidt og snavs væk fra fællesarealet/asfalten. Evt. børnebassiner skal tømmes og fjernes hver dag efter endt brug.

Husk altid at slukke for vandet efter endt brug, (både på selve vandslangen og på vandhanen) så vi undgår vandskade i cykelkælderen.

Vandslangen er ikke beregnet til vask af biler, vandleg på ejendommens fællesarealet, vinduesvask eller hvad man nu kan få af andre kreative idéer.

Lige så snart nattefrosten sætter ind, vil vandhanen blive lukket af. Der vil således ikke være adgang til vand fra vandhanen i vinterhalvåret.